Ring +45 87 47 70 20 (Man-tors 7.30 til 16.00, fre 7.30 til 14.00)

Laminat, laminat, laminat...

I denne udgave af Produktnyt fortæller vi om det store udvalg af laminat hos Riisfort...

Det store udvalg af laminat hos Riisfort

Laminat har været vores største varegruppe siden produktet gjorde sit indtog i Danmark i 1960’erne. Riisfort var med fra starten og i dag har vi det bredeste sortiment i branchen. Med omkring 750 laminater på lager i forskellige typer, brands, formater og dekorer kan vi helt sikkert også hjælpe dig med dit næste projekt.

Vi forhandler mange forskelige laminat-brands - alle med et stort sortiment og særlige forcer: Arpa, Formica, FunderMax, Greenlam, Homapal, Swiss Krono Zary & Westag.

Fleksibilitet, trends & god opførsel
Vi har den brede vifte af leverandører, fordi de supplerer hinanden godt og medvirker til at vi kan opnå den fleksibilitet i vores sortiment & service, som vi har brug for.

Fælles for alle de leverandører af laminat, som vi har et samarbejde med, er at de sætter deres præg på den europæiske trend og er stærkt repræsenteret på branchens messer. Derudover er det leverandører, som opfører sig ordentligt og lever op til vores ønske om at prioritere leverandører, som lægger vægt på, at råvarer, produkter og tjenesteydelser er frembragt på miljømæssig og etisk ansvarlig vis.

Læs videre herunder og se mere om de enkelte laminat-brands.

Arpa / Fenix NTM

- Italiensk design, der rammer den nordiske trend

Hos Arpa får du laminater, der rammer den nordiske trend inden for mode- og design-tendenser. Arpa er som virksomhed innovativ, både hvad angår dekorer og overflader, f.eks. har de skabt Fenix NTM, som er en kæmpe succes på det danske marked.
De har et stort program og er stærke på HPL-laminat i mange gode formater, både som tynd laminat og som kompaktlaminat. Deres lagerprogram "Arpa for You" rammer bredt - det er et stort sortiment, altid klar til levering.

Formica

- Ofte arkitektens førstevalg

Formica er ofte førstevalget hos arkitekter i Norden – et bud kan være, at det er på grund af de meget klare farver, de har i deres store sortiment af både HPL- og CPL-produkter. Derudover producerer Formica VIVIX® eksteriør kompaktlaminat til facadeløsninger – både som plader og som klinkbeklædning, VIVIX® Lap.
Hos Riisfort har vi et virkeligt stort lager af Formica laminater på hylderne, og vi har forhandlet produkterne siden 1950'erne. I nogle lande omtales laminat som "Formica" - og man må sige, at det er et meget kendt og udbredt brand, som mange af vores kunder og arkitekter kender.

FunderMax

- Utrolig stærk på kompakt-laminat

Når det kommer til kompaktlaminat, til både interiør og eksteriør brug, er FunderMax et utroligt stærkt bud. Deres EDF eksteriør kvalitet er yderst vejrbestandig, hvilket skyldes en special-hærdet overflade på begge sider.. Tynde laminater er også en del af sortimentet. FunderMax tilbyder mange forskellige formater, f.eks. Jumbo-formatet 4100 x 1845 mm.

Homapal

Homapal er blandt andet specialister i metallaminater med overflader i aluminium, rustfrit stål, kobber eller messing. Magnetiske laminater med bl.a. skoletavle- eller whiteboard-overflade. Finérlaminat i mange forskellige træsorter.

Swiss Krono Zary

Swiss Krono’s fabrik i Zary har udvidet produktionen med CPL laminater i dekorer der matcher de kendte Swiss Krono melamin-dekorer – herunder One World kollektionen. Det specielle ved Zary er, at man her kan tilbyde 2070 mm bredde – evt. inkl. et gratis længdesnit, hvilket kan være med til at reducere svindet betydeligt.

Greenlam

Et alternativ, hvis prisen er et vigtigt parameter - uden at gå på kompromis med kvaliteten - kan være Greenlam. Fra lager kan vi kan tilbyde laminater i de mest gængse farver, hvid, grå, antracit-grå, sort mv, og desuden har vi et meget velassorteret program af kontra laminater hvid og brun. Greenlam har absolut et stort og flot program som kan bestilles hjem efter ønske.

Relaterede artikler