Ring +45 87 47 70 20 (Man-tors 7.30 til 16.00, fre 7.30 til 14.00)

DuPont™ Corian®

Næsten usynlige samlinger, fleksibel formgivning og dybe farver gør Corian til en sikker vinder hos arkitekter, designere og møbelproducenter.

Med internationale referencer som Hard Rock Café i Barcelona og Afrikas næststørste shoppingcenter Morocco Mall i Casablanca stadfæster Corian sin position som et af verdens mest foretrukne pladematerialer.

Vrid uden strækmærker
Kompositpladen er udviklet og fremstillet af den verdensomspændende virksomhed DuPont, og pladen består af en komprimeret, støbt akrylmasse. Den er mat i overfladen og fløjlsblød at røre ved. Riisfort A/S er forhandler af Corian-plader i Danmark.

− Corian er et unikt brand i vores branche, som Lamborghini er det i bilbranchen, og det skyldes flere ting. Dels er det muligt at lave næsten usynlige samlinger, da man kan få lim i samme farve som pladerne. For eksempel kan man tage to hvide stykker bordplade, lime dem sammen og til sidst pudse den størknede, overskydende lim væk. Det giver en lækker overflade både at se på og at røre ved, siger Steen Juhl, salgschef hos Riisfort A/S.

− Desuden er Corian et perfekt materiale, fordi man kan forme det, som man vil. Pladen er tynd, men uhyre stærk. Derfor kan den termoformes ved hjælp af varme og herefter bøjes og vrides efter ønske. Som noget helt nyt introducerede DuPont sidste år nye, mørke kulører med DeepColour-teknologi. Det er en teknik, hvor farven nærmest er eksploderet ind i materialet, så ridser er mindre synlige på mørke kulører. Samtidig er farverne dybere og mere intense, siger Steen Juhl

Se Surface Academy, hvor vi fortæller om DuPont™ Corian®

Puds ridserne væk igen
Men de næsten usynlige samlinger og de dybe farver er ikke de eneste fortrin ved Corian. Fordi pladen består af en bearbejdet akrylmasse, er det muligt at udbedre ridser og genskabe den lækre, fløjlsbløde overflade.

− Smutter saksen eller gaflen og laver en ridse i overfladen, kan den nemt pudses op igen med en slibemaskine. En Corian-plade er gennemfarvet hele vejen igennem, og derfor ændrer farven sig ikke, hvis man har brug for at slibe en ridse væk, siger Steen Juhl.

Corian-pladerne findes i et utal af dekorer. Den nye farveteknologi DeepColour findes i grå, sorte og brune nuancer. Riisfort er lagerførende på Corian i standard 12 mm i gængse dekorer, farvematchende lim, limpistoler samt plejesæt til vedligehold af overfladen.

Relaterede artikler