Rumas: Kanter
Flottere kanter på kortere tid
Riisfort leverer knivskarp rådgivning
Samarbejdet mellem Rumas og Riisfort går mange år tilbage og bærer præg af en tæt relation, der bygger på tillid og skarp rådgivning, fortæller Michael Petersen.
– Selvom Riisfort holder til i Brabrand og vi i Nordjylland, oplever vi, at vores kontakt er meget nærværende. Vi har samarbejdet med Riisfort i mange år, og de kender vores forretning indgående. Derfor har de også en god forståelse for, hvad vi står for og det høje kvalitetsniveau, vi aldrig går på kompromis med.
– De mange års samarbejde medvirker til, at vi har en enorm tillid til Riisfort som leverandør og samarbejdspartner. Og så leverer de altid en knivskarp rådgivning, der passer som fod i hose til vores af og til skøre idéer.
Fakta om Rumas
- Rumas blev grundlagt i 1969 og har siden da designet kontormøbler, der optimerer arbejdsglæden på arbejdspladserne rundt om i Danmark
- Virksomheden har fokus på lokal produktion og producerer derfor selv en stor del af møblerne på egne fabrikker i Aalborg og Nørresundby
- Rumas producerer kontormøbler med blandt andet linoleum, som udover at være et 100% naturligt materiale også er lydabsorberende og bakteriehæmmende, hvilket medvirker til et sundt indeklima.