Boye: Tæt samarbejde
Boye Inventar er en snedkervirksomhed i Langå, der laver alle former for specialinventar og er underleverandør til en lang række danske designvirksomheder. For omkring fire år siden overtog Mikael Boye virksomheden fra sin far, og med den overtog han også det årtier lange samarbejde med Riisfort.
– Det er rigtig vigtigt for mig at have et solidt og positivt samarbejde med Riisfort, og vi har aldrig haft problemer – hverken i min fars eller i min tid. Det må siges at være en god hit-rate, siger Mikael Boye, der også peger på, hvordan Riisfort støttede ham, da han overtog virksomheden, og fortsat gør det.
Siden virksomheden overgik til hans hænder, har han haft fokus på at vækste forretningen. Det har betydet tættere samarbejde med og øgede forventninger til leverandørerne, og her har Riisfort fulgt trop.
Forståelse for kundernes krav
Mikael Boye mærker tydeligt, hvordan det langvarige samarbejde giver fordele i hverdagen, og hvordan Riisfort qua den lange historik har et indgående kendskab til både forretningsgange og kundernes krav.
– Riisfort ved hundrede procent, hvordan vores virksomhed er skruet sammen, og at vi har brug for korte leveringstider for at kunne fastholde kort leverancetid til vores kunder. Typisk går høj kvalitet og hurtig levering ikke hånd i hånd, men det gør det hos os, og det skyldes blandt andet vores nemme og fleksible adgang til Riisforts materialer, siger Mikael Boye.
Derfor er en tur forbi lageret hos Riisfort for selv at hente materialer hverdagskost for Boye Inventar. Uden Riisforts åbne lager, hvor kunderne selv kan hente materialer, ville Boye Inventar ikke kunne præstere de flotte leveringstider.
– Vi er en atypisk snedkervirksomhed, da vi ofte får bestillinger fra vores kunder, hvor de ønsker meget hurtig levering. Af og til er der kun tale om et enkelt døgn. Derfor er Riisforts fleksibilitet en nødvendighed for, at vi kan leve op til kundernes forventninger, siger Mikael Boye.
Produktporteføljen fra Riisfort tæller melaminplader, MDF-plader, laminater, linoleum mv.
Udvikling for kundernes skyld
Hos Riisfort lyder mottoet ”vi gør alt for kundernes skyld”, og det er noget, som Mikael Boye og resten af medarbejderne hos Boye Inventar mærker til.
– Alt, hvad Riisfort gør, gavner os. Alle nye tiltag går gnidningsløst, uden at vi har tænkt over det. Det fungerer bare – lige fra bestilling til levering er der ingen problemer, siger Mikael Boye.